Nye undersøgelser rykker ved vores opfattelse af den tidlige kongemagt i Danmark

Nye undersøgelser rykker ved vores opfattelse af den tidlige kongemagt i Danmark

Story Group

Enden af et stort vikingehus, som har ligget inden for palisaden i Erritsø. Det hvide er mel, som arkæologerne bruger til at markere med, så andre nemmere kan se sporene efter stolper i jorden.
Videnskabelige dateringer viser nu at den mulige kongsgård ved Erritsø er fra 7-800-tallet, og dermed tidligere end Jellingdynastiet med Gorm den Gamle og Harald Blåtand.

I vikingetiden lå der på det højeste sted i Erritsø ved Fredericia en 40 meter lang hal, omkranset af en høj palisade (træmur) i et kvadrat på 110 gange 110 meter. Uden om palisaden var gravet en to meter dyb og to-tre meter bred voldgrav. Befæstningen lå med udsigt over til Fyn og - vigtigst - med overblik over det vigtige farvand Lillebælt. Men allervigtigst: Alle kunne se den.

"Det var pral, det var en magtdemonstration, og det har krævet enorme ressourcer - både mandskab og materialer - at anlægge så stort et byggeri. Det er en af grundene til, at vi mener, at dette kan have været en tidlig kongsgård i vikingetiden," fortæller arkæolog Christian Juel fra VejleMuseerne.

VejleMuseernes arkæologer fandt for nogle år siden begyndelsen til anlægget, og i slutningen af sidste år blev der udtaget en række prøver, som kan sige præcist, hvornår anlægget er fra. Disse prøver bekræfter nu, at anlægget er fra 7-800-tallet, altså perioden før Gorm den Gamle og Harald Blåtand. Dermed kan vi nu så småt begynde at genoverveje tidslinjer og persongalleri i den allertidligste danmarkshistorie.

Forskningschef ved VejleMuseerne Mads Ravn forklarer, at de foreløbige resultater ikke blot viser, at stedet er ældre end kong Gorm den Gamles Jelling, men også at Erritsø-gården tilsyneladende ’fasede ud’ i 800-tallet, da Jelling ’fasede ind’ i 900-tallet. Det er endnu for tidligt at sige noget om, hvem der boede på denne mulige kongsgård, og hvilken overordnet betydning stedet havde. Hertil kræves der nye undersøgelser. Men ud fra de foreløbige resultater og stedets enestående centrale beliggenhed som knudepunkt for al kommunikation på tværs af Danmark, tyder det på, at den befæstede, mulige kongsgård spillede en væsentlig rolle i kampen om magten i vikingetidens Danmark i 700- og 800-tallet. Den der kontrollerede havets trafik kontrollerede også indlandet.

”Kun nye udgravninger kan bekræfte de foreløbige resultater. Flere undersøgelser vil hjælpe os med at finde ud af, i hvor høj grad stedet ligner de allerede kendte aristokratiske stormandsgårde på Sjælland, Lejre og Tissø, og i hvor høj grad den befæstede Erritsø gård er forskellig fra disse,” siger forskningschef Mads Ravn og forklarer videre, at vi allerede nu kan sige, at voldgraven bekræfter, at Erritsøgården havde en væsentlig stærkere militær funktion end de tilsvarende steder på Sjælland.

VejleMuseerne er i fuld gang med at undersøge mulighederne for at gennemføre disse vigtige og spændende undersøgelser sammen med flere samarbejdspartnere og fonde.

Onsdag d. 19. april holder VejleMuseerne i samarbejde med Kongernes Jelling et foredrag, hvor arkæologerne Christian Juel og Charlotta Lindblom – der har stået for udgravningerne i hhv. Erritsø og Jelling – fortæller om Harald Blåtand og jagten på forgængeren i Erritsø. De seneste fund og undersøgelser begge steder skaber hele tiden nye perspektiver på den tidligste kongemagt i Danmark, som vi ser meget frem til at udfolde. De ubesvarede spørgsmål er stadig mange, men svarene begynder også så småt at trænge sig på. Læs mere om arrangementet, der er en del af foredragsrækken Historiske Stjernestunder, her på hjemmesiden og meld dig til på Facebook.

De grønne felter på kortet herunder viser de områder af bl.a. Lillebælt, man har kunnet overvåge fra befæstningen ved Erritsø.

De grønne felter viser de områder af lillebælt man har kunnet overvåge fra befæstningen ved Erritsø.

  • Forskningschef og museumsinspektør - arkæologi
Mads
Ravn