Museumsbutikkerne

Museumsbutikkerne

Story Group

VejleMuseernes butikker er osebutikker, for vi kan godt lide, at vore gæster kigger og spørger. Der er nemlig gode historier bag vore varer. Så giv dig god tid og lad dig inspirere til gaver, du ikke finder så mange andre steder.

VejleMuseerne har butikker i Kulturmuseet Spinderihallerne, på Kunstmuseet og på Randbøldalmuseet. Randbøldalmuseets butik holder kun åbent fra marts til oktober, men på de to store museer har butikkerne åbent hele året.
I katalogerne herunder kan du finde inspiration til gaver til dig selv, venner og familie. Der er noget for både børn og voksne, for de fysisk aktive, for de stillesiddende, for de kreative og for dem, der gerne vil fordybe sig. Vi kan desværre ikke tilbyde bestilling på nettet, men kom i stedet og få vores lækre varer i hænderne - og besøg museerne, når du alligevel er her. Det er gratis. God fornøjelse!

Vi glæder os til at se dig!

Julepynt

Smykker og perler

Smykker og perler

Vi sælger smykker af lokale kunsthåndværkere og historiske smykker. Smykkerne er lavet i meget forskelligartede materialer.

Kig forbi og bliv inspireret til en god gaveidé eller find smykket, du altid har drømt om til dig selv.

Her kan du se billeder og priser >

Bøger

Bøger

Vil du læse om kunstner Merete Barker, Per Kirkeby eller Rembrandt? Eller er du mere interesseret i middelalderen, i 1930'erne eller i vikingerne i Jelling?

VejleMuseernes butikker forhandler lokalhistoriske bøger, bøger om kulturhistoriske perioder og arkæologi, kunstbøger og klassiske børnebøger. Hvem husker ikke "Karius og Baktus" eller "De små synger". Dem sælger vi selvfølgelig.

Her kan du se billeder og priser >

Legetøj

Hvis du kigger efter plasticlastbiler og legetøj, der blinker og bipper, så går du forgæves i VejleMuseernes museumsbutikker.
Her finder du nemlig mest af det legetøj, der er lavet af træ, papir og andre klassiske materialer. Og meget af det leder tankerne hen på, da farmor var barn.

Måske genkender du noget, måske finder du typer af legetøj, du aldrig har set før!

Her kan du se billeder og priser >

Skriveredskaber

Papir og skriveredskaber

Vi forhandler kvalitetsblyanter, viskelædere og penalhuse i skind. Du kan også finde smukke postkort og søde påklædningsdukker i vores butik.

Og så kan du købe en kopi af den kuglepen, som den danske astronaut Andreas Mogensen brugte, da han opholdt sig på ISS, Den Internationale Rumstation, i september.

Her kan du se billeder og priser >

Konfekture

Konfekture

Var det noget med en slurk Vikingeblod, eller hvad med at smage en moderne version af den drik, Egtvedpigen havde med sig i graven?

I butikken i Kulturmuseet Spinderihallerne sælger vi både flydende og faste lækkerier. Vi byder på god lakrids, bolsjer, slikkepinde og meget andet til den søde tand.

Her kan du se billeder og priser >

Glas keramik og porcelæn

Glas, keramik og porcelæn

Kopier af gamle glas og karafler, moderne fortolkninger af arkæologiske fund i keramik, nyt kunsthåndværk af gammelt glas og meget andet kan du finde i museumsbutikkerne på Kunstmuseet og Kulturmuseet Spinderihallerne.

Det er ikke den slags pynte- og brugsting, du finder i indretningsbutikker, men særligt udvalgte kunsthåndværksvarer som ofte har en særlig historie. Vi forhandler også kunsthåndværk skabt af virksomheder i Spinderihallerne.

Her kan du se billeder og priser >

Diverse

Diverse

Hvor placerer man skeer af ben, lyshuse lavet af kaneltræ eller skraldespande af stof? Under kategorien "diverse" selvfølgelig, og museumsbutikkernes bestyrere er eksperter i "diverse". De gør nemlig en dyd ud af at finde sjove, finurlige, smukke og anderledes ting til fornuftige priser. Vi har mange sjove varer, som fortæller en god historie.

Her kan du se billeder og priser >

Administration
Spinderigade 11E
7100 Vejle
EAN nr. 5798006362332
CVR nr. 29189900