Egtvedpigen var kosmopolit - og ikke fra Egtved

Egtvedpigen var kosmopolit - og ikke fra Egtved

Story Group

Egtvedpigens kiste med tøj og genstande
Nye undersøgelser viser, at Egtvedpigen kom fra det nuværende Sydtyskland, og at hun var et berejst menneske, der giftede sig ind i en magtfuld slægt i Egtved.

Schwartzwald, 800 km fra Egtved var efter al sandsynlighed det sted, Egtvedpigen kom fra. Det viser ny forskning, som Nationalmuseet står bag sammen med universiteterne i København og Gøteborg. Undersøgelserne, som tager udgangspunkt i analyser af bronzealderpigens hår, tænder og negle, viser, at hun flere gange rejste frem og tilbage mellem sit fødested i det nuværende Sydtyskland og Egtved, hvor hun blev gift med en lokal stormandssøn. Resultaterne har betydning for VejleMuseernes igangværende planlægning af en ny udstilling om Egtvedpigen.

”Egtved var på den tid del af et magtcenter i Vesteuropa, og Egtvedpigen var et berejst menneske, som giftede sig ind i en slægt langt væk og dermed var en del af bronzealderens alliancer på tværs af områder og familier. Det fortæller en meget spændende personlig historie om en tid, hvor der var forbindelser, aftaler og handel mellem mennesker over store afstande, og det får selvfølgelig betydning for VejleMuseernes fortælling om bronzealderen og om Egtvedpigen. Hun var jo en kosmopolit, og der er et kæmpe potentiale i at fortælle hendes personlige historie”, siger Ove Sørensen, leder af VejleMuseerne.

 

Nyt udstillingssted i Egtved

VejleMuseerne er i gang med det grundlæggende researcharbejde omkring Egtvedpigen og bronzealderens sociale netværk og forbindelser, og den nye viden vil indgå i arbejdet med forberedelserne til et oplevelsescenter, som museerne ønsker sig på netop det sted, hvor Egtvedpigen blev fundet i 1921. Når det grundlæggende arbejde er på plads, skal VejleMuseerne i gang med at rejse midler til at fortælle historien om Egtveds kosmopolit, men ambitionerne er store for det nye oplevelsescenter, og derfor ligger det stadig et stykke ude i fremtiden at rejse penge nok.

”Egtvedpigen er et af Nordeuropas allerbedste bronzealderfund, og de nye resultater giver os en endnu mere spændende historie at fortælle, og det skal vi selvfølgelig gøre på fornemmeste vis på det sted, hvor hun blev fundet, og hvor hun ville have levet, hvis ikke hun var død som 16-18-årig”, siger museumsleder Ove Sørensen.

 

Den naturvidenskabelige undersøgelse

Konklusionerne om Egtvedpigens oprindelse stammer fra en såkaldt strontiumisotop-analyse. Strontium er et sporgrundstof, som findes i jordskorpen, men forekomsten varierer fra sted til sted afhængig af geologien. Mennesker, dyr og planter optager strontium gennem vand og føde. På den måde virker strontium lidt som en GPS. Ved at analysere strontiumisotoperne i de arkæologiske rester kan man bestemme, hvor i verden mennesker og dyr levede, fordi deres strontiumisotopsignatur vil afspejle den region, de levede i. Forsker Karin M. Frei har undersøgt emaljen i en af Egtvedpigens kindtænder, som var færdigdannet, da hun var 3-4 år gammel, og den undersøgelse viser, at hun blev født og levede sine første år i et område, som er geologisk ældre og anderledes end Jylland, nemlig den sydlige del af det, der nu er Tyskland. Karin M. Frei har også kortlagt Egtvedspigens færden i de sidste to år af hendes liv ved at undersøge strontiumisotoper-signaturerne i Egtvedpigens 23 centimeter lange hår. Analysen afslører, at hun var på en lang rejse, som endte i Egtved, kort før hun døde, og det er første gang nogensinde, at forskere har kortlagt en så detaljeret rejseaktivitet for et forhistorisk menneske. 

Det er Seniorforsker, Ph.d. Cand. Scient. Karin Margarita Frei fra Nationalmuseet og Center for Tekstilforskning på Københavns Universitet, der har analyseret Egtvedpigens strontiumisotop-signatur. Det er sket i samarbejde med professor Kristian Kristiansen fra Göteborgs Universitet samt Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning og Center for GeoGenetik begge ved Københavns Universitet. Projektet er støttet af Danmarks Grundforskningsfond. Resultaterne er netop offentliggjort i en onlineartikel i Nature-tidsskriftet: Scientific Reports.

Læs mere om de nye resultater på Nationalmuseets hjemmeside.

Læs VejleMuseernes forskningsleder Mads Ravns interview til dr.dk her.

Læs mere om Egtvedpigen her.

 

Pressedækning
Historien om Egtvedpigens oprindelse tiltræk sig naturligvis stor opmærksomhed i medierne.
Her kan man se/høre noget af dækningen:

TVAVISEN kl. 17.50: (ca. 35 sekunder inde i indslaget)

TVAVISEN kl. 20.30 (tidlig sending pga. Melodi Grand Prix): (ca. et minut inde i indslaget)

TVSYD kl. 19.30

P4 Trekanten

 

Museum second column

Museum second column information

Egtvedpigens Grav
Egtved Holt 12
6040
Egtved