Ravning­broen

Brovandring med vikingerne

Både Ravningbroens nordlige og sydlige ende er i dag rekonstrueret, og giver en oplevelse af bygningsværkets enorme skala. Du kan krydse ådalen på en sti, der går lige der hvor broen stod for mere end 1.000 år siden.​

Danmarks længste bro i tusind år

Ravningbroen var danmarkshistoriens længste bro, indtil den gamle Lillebæltsbro blev indviet i 1935, næsten tusind år senere. Hvad Harald Blåtand skulle bruge broen til, ved vi ikke med sikkerhed. Sandsynligvis har broen kun været i brug i nogle få år, og intet tyder på, at broen nogensinde har været repareret.

Nogle arkæologiske teorier siger, at han fik broen bygget for hurtigt at kunne få tropper på tværs af ådalen, andre at Ravningbroen var en handelsvej over det sumpede område. Én ting er sikker: Det har krævet enorme ressourcer både i egetræ og arbejdskraft at bygge broen, hvis fundament bestod af 1.800 pæle af op til seks meters længde og med et tværsnit på 30 x 30 cm.

Nogle af egetræsstolperne er blevet trukket op og konserveret og kan ses i udstillingen, der findes i den gamle stationsbygning på stedet. Klos op ad det sted hvor Ravningbroen stod, kan man nu se en rekonstruktion af brofæstet, der giver en god idé om dimensionerne i det imponerende bygningsværk.

Efter arkæologiske udgravninger i 1970’erne blev resterne af broen dækket til med jord, så de ikke gik tabt efter tørlægningen af området. Derfor er området fredet, og langt de fleste af vikingernes store egetræsstolper står stadig under jordoverfladen.​

Snyd ikke dig selv for en smuk gåtur over til rekonstruktionen af det sydlige brofæste. Stien, der går på tværs af Ådalen, går præcis der, hvor broen stod for over 1000 år siden.

En imponerende konstruktion

Med en længde på ca. 760 m, en bredde på 5 m og 280 brofag med mellemrum på ca. 2,40 m har broen været et kæmpe bygningsværk. Hvert brofag havde 4 bærende egestolper med en skråstolpe ud til hver side. Stolpernes længde har varieret efter jordbundens bæreevne. De længste stolper har været op til 6 m lange, men der er også fundet stolper på 2 og 4 m.

Oven på de lodrette stolper har ligget en tværbjælke, hvorpå der var lagt et lag strøer på langs ad broen. Øverst har kørebanens planker været fastgjort på tværs. Tømmeret er tilhugget så omhyggeligt, at øksehuggene kun anes svagt på overfladen. Alle samlingerne blev lavet med pløkke og nagler af træ. Konstruktionens dimensioner leder tankerne hen på Harald Blåtands store palisade i Jelling.

Broen er bygget af danske egetræer, sandsynligvis fra ådalsskrænterne omkring Ravning Enge. Til hele broen er brugt egetræer fra ca. 200 -300 hektar blandet skov. Fældning, transport og tilhugning af tømmeret har, ligesom afsætning og bygning af broen, krævet rigtigt mange hænder.

Byggeriet bærer præg af en impone rende nøjagtighed. Broens forløb er næsten snorlige og afviger maksimalt 5 cm fra en ret linje. Brolinjen er afsat med datidens landmålerstokke, hasselkæppe. Nøjagtigheden gjorde arbejdet nemt for Nationalmuseets arkæologer i 1972, da man dermed kunne beregne præcist, hvor de næste brofag skulle findes.

En bro til krig?

Broen er med stor sandsynlighed bygget som led i en militær strategi. Den gjorde det muligt at komme hurtigt sydpå fra kongesædet i Jelling til det sønderjyske område, hvor danerne krigedes med tyskerne. I første omgang var det Harald Blåtand, der brød freden ved at invadere landet syd for Ejderen i 973.

Dette angreb blev i 974 besvaret af et modangreb, hvor danerne blev drevet tilbage, og det sydlige Jylland blev erobret af den tyske kejser. Det var formentlig årsagen til, at Harald omkring 980 igangsat te byggeriet af Ravningbroen. Broen er samtidig med ringborgene Trelleborg, Fyrkat, Aggersborg, Nonnebakken og Borgring – bygningsværker, der regnes til Harald Blåtands regeringstid. De mistede tilsyneladende hurtigt alle deres militære betydning og forfaldt derefter.

Et af de store spørgsmål er, hvorfor broen blev anlagt netop over ådalens bredeste sted. Måske er det både Ravnings topografiske placering såvel som broens dimensioner, der har bestemt placeringen.

Vi ved, at der siden jernalderen har været vejforbindelse og vadested tværs over ådalen lidt vest for broen ved Kolborg, Vork.

Praktisk information

I den gamle stationsbygning, den nedlagte Ravning Station, er en udstilling om Ravningbroens og Vandelbanens historie. Udstillingen er ubemandet, og hovedindgangen er derfor åben i hele museets åbningstid. Toiletfaciliteterne findes i en separat bygning ved hovedindgangen.

Ravningbroen finder du på et græsbelagt engareal på modsatte side af Tørskindvej, ca. 125 meter fra museets hovedindgang. Der er etableret teltpladser på dele af museets udearealer.

Parkeringsarealerne er placeret langs Ravningvej på den modsatte side af museet. Parkeringsarealerne er anlagt på fast grus, og belægningens beskaffenhed vil naturligt variere med vejrliget. Der er fem parkeringspladser til rådighed.