Jernaldermiljøet i Vingsted

Jernaldermiljøet i Vingsted

Museum Fisrt Column

Jernaldermiljøet i Vingsted - Vejelmuseerne
Vingsted Historiske Værksted består af Jernaldermiljøet mellem Bindeballestien og Vingsted Sø og af Vingsted Mølle, der ligger ved landevejen gennem Vingstedområdet lige ned til Vejle Å.

Jernaldermiljøet i Vingsted er et af Danmarks største rekonstruerede jernaldermiljøer, hvor huse, marker, smedje, offersted og husdyr udgør en hel jernalderbosættelse. Jernaldermiljøet består af en række huse og andre anlæg fra forskellige jernalderlandsbyer i Jylland og ligger smukt mellem græsmarker, opdyrkede agre, sø og skov. I jernaldermiljøet kan man deltage i aktiviteter, der tager udgangspunkt i, hvordan livet var for jernaldermenneskene, f.eks. markarbejde, træarbejde, fejring af solhverv og anden dyrkelse af hedenske guder, tilberedning af jernaldermad og meget mere. I juli måned kan familier holde en uges sommerferie, hvor man lever døgnet rundt i jernaldermiljøet. Det er en stor succes for både store og små – og helt uden mobiltelefoner og spillekonsoller! 

Området er altid åbent for vandreture, og der er gratis adgang, men husene i jernalderlandsbyen er kun åbne, når der er aktiviteter.

Vorbassehuset er en rekonstruktion af et mindre hus, der har hørt til en meget stor jernaldergård. Den blev fundet i Midtjylland i nærheden af landsbyen Vorbasse, der er en kendt bosættelse gennem både jernalder og vikingetid. Vorbassehuset er et mindre langhus, der sandsynligvis har været et forråds- eller udhus. I dag bruger vi det som beboelseshus med plads til 20 personer.

Steppinggården er stormandsfamiliens gård. Den lå oprindeligt i udkanten af landsbyen Stepping vest for Christiansfeld i Sønderjylland, og i Jernaldermiljøet er den rekonstrueret med alle tre langhuse og omgivende hegn. Det største hus er næsten 20 meter langt og var familiens beboelsehus, i dag bruger vi det som ceremoni- og samlingshus med 20 sovepladser. Det næststørste på 18 meter var sandsynligvis stald og lade, og det er det også her. Det mindste langhus på 13 meter kan have været et værksted, i dag kalder vi det ”Vølvens hus” og bruger det primært som tekstilværksted.

Overbygaard er en typisk jernaldergård. Den er rekonstrueret ud fra fundet af flere gårde, der var gravet ned i jorden øst for Nørresundby i Vendsyssel. Den lille landsby lå der i århundrederne omkring Kristi fødsel. Overbygaard består af et langhus med beboelse med plads til 18 personer, en gang og en stald, der er gravet cirka en meter ned i jorden, samt et mindre hus der er forbundet af en lang gang. En del af høsten er på loftet og der er redskaber til landbrugsarbejdet i huset.

Hoddegården er smedens gård. Huset er rekonstrueret efter fund af et tilsvarende hus i landsbyen Hodde mellem Varde og Grindsted i Vestjylland. Smedens gård lå sammen med 26 andre gårde i landsbyen, og den består af et langhus og to mindre huse, hvoraf det ene er smedjen og det andet er indrettet som pottemagerværksted, da Hodde havde flere dygtige pottemagere. Langhuset har et rum til 18 overnattende, en gang og en stald mod øst.

Ceremoni- og offerplads er der naturligvis også i Jernaldermiljøet. Guderne var meget nærværende i tilværelsen, og ritualer var en selvfølgelig del af livet i Jernalderen. Offerpladsen ved søen har kopier af store gudefigurer i træ, som oprindeligt blev fundet i en mose i Slesvig.

Husdyrene i Jernaldermiljøet er en vigtig del af vores formidling. Vi har en ko, stude, en flok gutefår og geder af dansk landrace. Du kan ved nogle af vores arrangementer være med til at malke, fodre, strigle og arbejde i stalden. Om efteråret bliver der slagtet, og dyrene er med til at forsyne landsbyen med kød og skind. Desuden har vi høns.

Pas godt på alle dyr og huse – det gør vi også.

Museum second column

Museum second column information

Jernaldermiljøet i Vingsted
Skyttevej 12
7182
Bredsten (Følg skiltene fra landevejen)

Godt at vide om Jernaldermiljøet og Vingsted Mølle

Jernalderlandsbyen:

P-pladser: ca. 20 stk.ved Bindeballestien
Endvidere er der en større P-plads ved Vingsted Hotel og Konferencecenter.

På grund af trapper, bakker og skovvej er adgangen til Jernalderlandsbyen dårlig for kørestolsbrugere.

Vingsted Mølle:

P-pladser: ca. 50 stk.

Der er adgang til toiletter. Til toiletterne er der en kørerampe.

Der er borde og bænke under et halvtag ved hovedbygningen, her er man velkommen til at nyde sin medbragte mad.

Skoletilbud i Jernalderlandsbyen

Skoletilbud i Jernaldermiljøet i Vingsted 2018-19

Priser for omvisninger på VejleMuseerne

I åbningstiden
På hverdage: 600 kr. pr. time
I weekender: 900 kr. pr. time

Maks. 35 deltagere

Uden for åbningstiden
På hverdage: 1300 kr. pr. time
I weekender: 1600 kr. pr. time

Maks. 35 deltagere

Specialarrangementer efter aftale

Vingsted Mølle

Vingsted Mølle

Kontakt

Museerne

Kulturmuseet Spinderihallerne
Spinderigade 11
7100 Vejle
Kulturmuseet Spinderihallerne er et museum, hvor ingen siger ”fingrene væk” – tværtimod gælder ”fingrene frem”, for man må gerne røre ved tingene....
Vejle Kunstmuseum
Flegborg 16-18
7100 Vejle
Kunst skaber dialog mellem mennesker og inde i mennesker. Kunstmuseet kan, ved at udnytte sin unikke samling der taler til både unge og ældre, nye og...
Jernaldermiljøet i Vingsted
Skyttevej 12
7182 Bredsten (Følg skiltene fra landevejen)
Vingsted Historiske Værksted består af Jernaldermiljøet mellem Bindeballestien og Vingsted Sø og af Vingsted Mølle, der ligger ved landevejen gennem...
Randbøldalmuseet
Dalekildevej 1
7183 Randbøl
Randbøldalmuseet er et rigtigt familiemuseum, hvor børn og voksne kan lære om gamle dages produktion af papir og klæde. Og i de udendørs...
Egtvedpigens Grav
Egtved Holt 12
6040 Egtved
Et af Europas fineste bronzealderfund blev gjort i Egtved uden for Vejle, hvor man fandt en ung bronzealderpige stedt til hvile i en gravhøj....
Robert Jacobsen-Jean Clareboudt Landskabsskulptur
Tørskindvej 98A
6040 Egtved
I en tidligere grusgrav i Tørskind ved Egtved befinder sig én af Danmarks få landskabsskulpturer.
Vindmøllen
Søndermarksvej 1
7100 Vejle
Vindmøllen er Vejles vartegn nummer 1, og beliggende på bakkedraget i Vejles sydlige del kan den smukke gamle mølle ses fra store dele af byen. Fra...
Ravningbroen
Ravningvej 25
7182 Bredsten
Ravningbroen blev bygget af vikingerne under Kong Harald Blåtand i året 980, og den målte hele 760 meter og krydsede Vejle Ådal på det bredeste sted.
Bindeballe Station
Bindeballevej 101, Bindeballe
7183 Randbøl
Bindeballe var en af stationerne på den gamle Vandel-bane, som i dag fungerer som vandre- og cykelsti.
Munkenes Teglovn
Jagtvej 1
7100 Vejle
Sortebrødremunkene i Vejle byggede kloster i middelalderen, og til det skulle de bruge tegl.