Morgenfodring i Jernaldermiljøet

Morgenfodring i Jernaldermiljøet

Event Group

Vær med til at fodre og hør om jernaldermenneskenes liv og arbejde for 2.000 år siden

De skal have hø og kraftfoder, dyrene i VejleMuseernes jernaldermiljø i Vingsted, og så skal de klappes og kløes bag ørerne. Kom og vær med til at fodre og pleje dyrene – der er opgaver for store og små hænder. Og hør samtidig om, hvordan jernaldermenneskene levede for 2.000 år siden her i vores område, hvad de spiste, hvordan de dyrkede deres marker og byggede huse.

Afhængig af årstiden kan man også prøve at bruge nogle af jernalderbondens redskaber.

God udflugt i familietempo, og alle er velkomne til at tage madkurven med og blive i jernaldermiljøet efter arrangementet.

PRAKTISKE OPLYSNINGER
Følg skiltene til Jernaldermiljøet fra landevejen gennem Vingsted.
Parkering på parkeringspladsen ved Jernaldermiljøet.
​Tag fornuftigt tøj og fodtøj på, da hovedparten af arrangementet foregår udendørs.
Betaling: Mobilepay / kontant på dagen
​​Tilmelding ikke nødvendig

MORGENFODRING I 2017
Tidspunkt: kl. 10-12

Søndag d. 10. september
Søndag d. 8. oktober
Søndag d. 12. november, ingen malkning af ko og geder
Søndag d. 10. december, ingen malkning af ko og geder.

Event Hours

Dato 

10.12.2017
Fra 10:00

Pris 

20 kr. pr. person

Museum second column

Museum second column information

Jernaldermiljøet i Vingsted
Skyttevej 12
7182
Bredsten (Følg skiltene fra landevejen)

Jernaldermiljøet i Vingsted

Jernaldermiljøet i Vingsted er et af Danmarks største rekonstruerede jernaldermiljøer, hvor huse, marker, smedje, offersted og husdyr udgør en hel jernalderbosættelse. Jernaldermiljøet består af en række huse og andre anlæg fra forskellige jernalderlandsbyer i Jylland og ligger smukt mellem græsmarker, opdyrkede agre, sø og skov.

Læs mere om Jernaldermiljøet i Vingsted og Vingsted Historiske Værksted her.

Adresse:
Skyttevej 12
7182 Bredsten
Følg skiltene fra landevejen gennem Vingsted

Åbningstider:
Området er altid åbent for vandreture, og der er gratis adgang. Selve husene i jernalderlandsbyen er kun åbne, når der er aktiviteter.