Life-boats til Floating Art

Life-boats til Floating Art

Event Group

Life-boats Floating Art Vejle Kunstmuseum
I Trekantområdets Festuge udvides Floating Art med værket Life-boats, som er tre skulpturskibe i beton skabt af den norske kunstner Marit Benthe Norheim. Hver skulptur har sin egen fortælling og bærer temaerne længsel, liv og minder; tre faser i et kvindeliv.

Betonkvinderne og deres besætning af frivillige anløber Vejle Havn tirsdag den 22. august omkring kl 15.30, altså et par dage inden festugen officielt skydes i gang.

Dagen efter, onsdag d. 23. august kl 16-18, er det muligt at møde kunstneren bag skulpturskibene, norske Marit Benthe Norheim, der fortæller om værkernes tilblivelse og deres lange rejse. Efter foredraget byder Vejle Kunstmuseum på et lille glas, og der bliver tid til at gå ombord i bådene og studere dem helt tæt på. Arrangementet er, ligesom lagt de fleste andre Floating Art-arrangementer under Trekantområdets Festuge, ganske gratis og kræver ikke tilmelding.

Life-boats er et ambitiøst kunstværk, som det har taget otte år at realisere og involveret flere hundrede frivillige. Aarhus 2017 - Europæisk Kulturhovedstad har været med til at søsætte dette unikke kunstværk, der byder på en uforglemmelig oplevelse for alle, der er så heldige at møde dem. Publikum kan komme ombord og opleve skulpturernes indre installationer med musik af den norske komponist Geir Johnson. Life-boats besøger en række danske havne og fjorde, før de forlader danske farvande og sejler mod andre mål i Europa.

Life-boats lægger til lige ved Restaurant Remouladen. De fleste dage under Trekantområdets Festuge er der 'Åben båd', hvor besætningen inviterer indenfor og fortæller.

Foredrag om Life-boats med kunstner Marit Benthe Norheim onsdag d. 23/8 kl 16-18. Læs mere her.

Der er Åben båd på følgende tidspunkter:

Onsdag d. 23/8 kl 14-20
Torsdag d. 24/8 kl 14-20
Fredag d. 25/8 kl 10-18
Lørdag d. 26/8 kl 12-21
Søndag d. 27/8 kl 12-17
Tirsdag d. 29/8 kl 10-18
Onsdag d. 30/8 kl 16-19
Torsdag d. 31/8 kl 16-19
Fredag d. 1/9 kl 14-20

Stor tak til Cabinn Vejle som har sponsoreret overnatning til Life-boats' frivillige besætning.

Event Hours

Dato 

23.08.2017 - 01.09.2017
Fra 14:00 - 20:00

Pris 

Gratis

Museum second column

Museum second column information

Floating Art
Vejle Lystbådehavn, Stævnen 53
7100
Vejle