Juleomvisning i satireudstillingen.

Juleomvisning i satireudstillingen.

Event Group

Ryst julesulet af kroppen med en god latter undervejs i Vejle Kunstmuseums særudstilling ’Lige til stregen. En satirisk jordomrejse’.

Vi byder på karikaturer og spidse, humoristiske kommentarer til verdens begivenheder, som 60 fantastiske tegnere fra hele verden ser det.

Nyd et gensyn med kendte og elskede danske tegnere. Gør nye bekendtskaber med tegnere fra lande så fjernt som Indien, Sydafrika og Iran.

Kunstmuseets inspektør Trine Grøne viser om og fortæller om udstillingens fire temaer.

Omvisningen varer ca. 1 time.

 

Event Hours

Dato 

29.12.2018
Fra 14:00

Pris 

50 kr.

Museum second column

Museum second column information

Vejle Kunstmuseum
Flegborg 16-18
7100
Vejle

Lige til stregen. En satirisk jordomrejse

Særudstilling på Vejle Kunstmuseum
14.10.18 -  17.03.19

Satiretegning er en væsentlig del af vores kultur. Over hele kloden kommenterer og provokerer satiren. Satiretegninger kan, som al god kunst, skabe forandring, fordi billederne får os til at reflektere, og de skubber til vores ideer om den verden, vi kender. Kom og oplev hvordan satiretegnere over hele verden netop nu tager fat i tabuer og provokerer med deres pen.

Læs mere om udstillingen HER

Vejle Kunstmuseum er åbent tirs - søn kl 11-17. Der er gratis adgang til museets udstilinger.

'Lige til stregen. En satirisk jordomrejse' er støttet af Statens KunstfondBeckett-fonden, Knud Højgaards Fond og Spar Nord Fonden.

Vejle Kunstmuseum

Kunst skaber dialog mellem mennesker og inde i mennesker. Kunstmuseet kan, med sin unikke samling der taler til både unge og ældre, nye og erfarne kunstinteresserede, spille en rolle i samfundsdebatten og i de besøgendes identitetsskabelse.

Museet er førende indenfor grafik og værker på papir, med en unik samling på omkring 20.000 værker af slagsen. Det er den næststørste samling af grafiske værker i Danmark, og den unikke position skinner igennem på hele museet.

Læs mere om Vejle Kunstmuseum, udstillingerne og praktisk information her.

Adresse:
Flegborg 16-18
7100 Vejle

Åbningstider:
Tirsdag-søndag kl. 11-17
Mandag lukket, dog åbent 2. påskedag og 2. pinsedag

Museet er lukket: 24., 25., 26. og 31/12 samt 1/1