Historiske stjernestunder: Tre stærke foredrag

Historiske stjernestunder: Tre stærke foredrag

Event Group

6/11 Mellem hammer og kors

Alle de historiske stjernestunder foregår: Kongernes Jelling, Gormsgade 23, Jelling

Tidspunkt fra k. 19-21
Pris pr. foredrag: 95 kr. inkl. kaffe og kage


HISTORISKE STJERNESTUNDER:

6/11 Mellem hammer og kors

Trosskiftet, og alt hvad det førte med sig, er et centralt element i vikingetidens samfund. Med udgangspunkt i to gravfund fra slutningen af vikingetiden – en asatroende kvindes grav fra vikingeborgen Fyrkat ved Hobro og en kristen kvindes grav fra Handelspladsen Sebbersund ved Nibe, bliver trosskiftet synligt for os gennem det enkelte menneskes valg. Den ene kvinde tilhørte den sidste generation af asatroende, den anden de første generationer af kristne i Danmark. Med udgangspunkt i disse to nordjyske kvinder, som hver har indtaget deres personlige standpunkt i spørgsmålet om tro og sædvaner i den sidste del af vikingetiden, beretter museumsdirektør ved Nordjyllands Historiske Museum, Lars Christian Nørbach, om samfundet, kongemagten og ikke mindst overgangen fra asatro til kristendom i vikingernes Nordjylland.

Mod vikingetidens slutning af vikingetiden var en højspændt politisk konflikt under opsejling. For den danske kongemagt og landet var det et spørgsmål om overlevelse. Man havde i et par århundreder med stigende bekymring kunne følge med i, hvordan de store centraleuropæiske riger underlagde sig mindre kongedømmer og tvangskristnede fyrster og befolkning. Med et stadigt stærkere Tysk-romersk kejserrige lige syd for den danske grænse prægede spørgsmålet om religion derfor mere end nogensinde før den danske kongemagts politiske relationer i midten af 900-tallet. 

Køb billet her
 

4/12 Ladbykongens verden

Få både historien og den nyeste viden omkring Ladbyskibet.

Et halvt århundrede før Harald Blåtand satte sine kumler i Jelling, sørgede en fynsk vikingefyrste ved Kertemindefjorden for at sætte et mindesmærke, der også gik over i historien. Ladby-graven er den eneste kendte skibsgrav fra vikingetiden i det nuværende Danmark, og som noget helt enestående ligger skibet stadig på sin oprindelige plads i gravhøjen med udsigt over fjorden. Ladbykongen blev gravlagt omkring år 925 i sit hurtige langskib med det mest nødvendige udstyr for en stormand på vej til Valhal. Elleve heste, fire hunde, rideudstyr, våben og en lang række andre fine genstande. Få år efter gravlæggelsen blev højen plyndret og liget flyttet. Derfor kan vi i dag kun gætte på, hvor rigt graven var udstyret, og hvem den gravlagte person var.

Gennem de senere år har vi fået en meget bedre forståelse af Ladbykongens samtid på Nordøstfyn. Takket være en stor indsats fra detektorfolk står det klart, at det nordøstfynske område var rigt, tæt bebygget og havde langtrækkende kontakter. Nye arkæologiske undersøgelser på Munkebo Bakke, Nordøstfyns højeste punkt, har desuden afsløret halbygninger fra vikingetiden på et strategisk vigtigt punkt, hvor man kunne overvåge både Odense og Kerteminde fjord.

I foredraget, der holdes af arkæolog og museumsinspektør Malene Refshauge Beck fra Østfyns Museer, kommer hun omkring opdagelsen og udgravningen af Ladbygraven i 1935, skibet, gravgaverne, gravskikken, den døde og teorierne om hvem han var. Den nyeste viden baseret på de mange tusinde detektorfund og arkæologiske udgravninger i området, og de store frivillig-projekter med at bygge Ladby-skibet og brodere Ladbytapetet præsenteres også. 

Køb billet her

Er afholdt:
2/10 Harald Blåtands palisade – nødvendighed eller pral?

I slutningen af 960’erne fik Harald Blåtand bygget et kæmpe plankeværk rundt om monumenterne i Jelling. Plankeværket bliver kaldt en palisade på grund af dens størrelse. Palisaden blev først fundet i 2007, og i juli 2018 blev den optaget på UNESCOs verdensarvsliste, på lige fod med bl.a. runestenene og højene i Jelling. Det er det største byggeri vi kender som vikingerne har lavet. Men hvorfor ville Harald have en palisade af denne dimension? Var det nødvendighed eller pral?

I foredraget vil Charlotta Lindblom, arkæolog og museumsinspektør fra VejleMuseerne, sammen med museumsinspektør Adam Bak fra Kongernes Jelling, fortælle om, hvordan palisaden blev fundet, dens konstruktion og diskutere funktionen og betydningen af palisaden for Harald Blåtand og det danske samfund i slutningen af det 10. århundrede.

Event Hours

Dato 

06.11.2018 - 04.12.2018

Pris 

95 kroner inkl. kaffe og kage
Administration
Spinderigade 11E
7100 Vejle
EAN nr. 5798006362332
CVR nr. 29189900