Historiske stjernestunder: Dansk folkemusik gennem 500 år

Historiske stjernestunder: Dansk folkemusik gennem 500 år

Event Group

Se de særprægede instrumenter, hør musikken og dyk ned i historien om de sidste 500 års folkemusik i Danmark.

Se de særprægede instrumenter, hør musikken og dyk ned i historien om de sidste 500 års folkemusik i Danmark. Med udgangspunkt i jødeharpen, seljefløjten, drejeliren, trommen, rummelpotten og violinen fortæller musiker, musikskribent og underviser Poul Lendal om folkemusikken fra begyndelsen af 1500-tallet, men kaster også blikket endnu længere tilbage i musikhistorien.

Under foredraget vil Poul Lendal demonstrere brugen af de forskellige instrumenter, når han sætter dem i spil med samtidshistorien.

HUSK: Fordragene finder sted i Kongernes Jelling, Gormsgade 23, Jelling

VIGTIGT! Køb din billet på forhånd i butikken på Kulturmuseet Spinderihallerne eller via linkene herunder.

ØVRIGE FORDRAG:

ONSDAG 13. SEPTEMBER - HVORDAN VANDT JELLINGDYNASTIET HELE DANMARK?
Foredraget forsøger at skabe en syntese over den politiske udvikling igennem vikingetiden og klarlægge baggrunden for, at Jelling-komplekset kom ud af ingenting og hurtigt forsvandt igen. Hør Morten Søvsø, leder af arkæologi ved Sydvestjyske Museer, fortælle om tidens kongedynastier og magt fra slutningen af 800-tallet til Harald Blåtands fald og Danmarks centrum svingede tilbage mod øst, hvor det altid havde ligget og stadig ligger. Læs mere her.

ONSDAG 8. NOVEMBER – JELLING LÆNGE FØR HARALD BLÅTAND
Jernalderen byder på masser af drama og udvikling, selv om tidsperioden i DR’s historieserie blev reduceret til en kort bemærkning om regnvejr og moseofringer. Tag med på udgravning af de komplekse jernalderlandsbyer, der bliver til ny viden om jernalderens mennesker, samfund og daglige liv med Steen Hvass, tidl. direktør for Nationalmuseet og det hedengangne Vejle Museum og med Katrine Balsgaard Juul fra VejleMuseerne, der netop nu udgraver en jernalderlandsby i Jelling. Læs mere her.

Billede: David Vinckboons (1576-1629) 'A blind hurdy-gurdy player' - Public domain

Event Hours

Dato 

11.10.2017
Fra 19:00

Pris 

95, - kr. inkl. kaffe og kage