Artzone i Trekantområdets Festuge

Artzone i Trekantområdets Festuge

Event Group

diodon - floating art 2018 - artzone - trekantområdets festuge
I og omkring Skyttehushaven kan du opleve performances af unge kunstnere, der bruger vandet og fjordens omgivelser som gennemgående tema. Få åbnet sanserne med vandets liv, stemninger, dybde, lyde og bevægelser.

Floating Art får en ny beboer; en helt ny skabning, der ligner en mellemting imellem en vandmand og en kuglefisk – og som man kan gå ind i! DIODON kommer til live i Skyttehushaven fre. d. 24/8 til  tirs. d. 28/8 i Trekantområdets festuge.

DIODON er et ny og spændende skabning, der ser dagens lys i Trekantområdets Festuge. Den puster sig op på mystisk vis, når der er optræk til fest og musik. DIODON kan kun leve, når der er mennesker omkring den - og ikke mindst inde i den. Når festen er forbi, går luften af ballonen og DIODON forsvinder.

Artzone en integreret del af Floating Art 2018. Se performance- og koncertprogram nedenfor.

DIODON er støttet af Statens Kunstfond, og flytter til Fredericia i anden halvdel af Festugen.

Event Hours

Dato 

24.08.2018 - 28.08.2018

Pris 

Gratis

Performance- og koncertprogram:

FRE 24/8 kl. 12-16
Espresso Ø
Skyttehushaven, Tirsbæk Strandvej 2, 7100 Vejle
En fusion af kystnære naturforhold med en varmdriks-baseret performance. Publikum gennemlever i bedste VIP-stil et fordrejet ritual af den dagligdags handling; at gå på cafe - i unikke iscenesatte naturomgivelser.

FRE 24/8 kl. 17-18
Electroacoustic Café i Kunstboblen
Skyttehushaven, Tirsbæk Strandvej 2, 7100 Vejle

Ved hjælp af et avanceret lydsystem opfanger og afspiller kunstnerduoen lyde fra kaffekværne, varmelegemer, damphaner. Kom til en privat akustisk koncert i Kunstboblen med hjemmebrygget kaffe og lyd i den storslåede natur.

LØR 25/8 kl. 9-10
Havnerundfart med kunst og byudvikling (Guidet tur til søs) (udsolgt)
Vejle Lystbådehavn, Stævnen 53 - overfor Remouladen, 7100 Vejle

Kom helt tæt på de 10 flydende kunstværker og deres aktuelle temaer på en havnerundfart om kunst og arkitektur. 

LØR 25/8 kl. 9-21
Lydfiskeri
Skyttehushaven - foran i vandet, Tirsbæk Strandvej 2, 7100 Vejle

Tre store fiskepropper flyder rundt i overfladen på Vejle fjord. Men hvad fisker de efter? Og hvorfor er der kun en fiskestang? Lydfiskeri er en lydinstallation, som i stedet for at fiske efter fisk, fisker efter data som bliver transformeret ind til lyd på land.

LØR 25/8 kl. 10-15
Performance i byrummet: Samara Sallam
Gågaden, Vejle Midtby, 7100 Vejle

Hvad vil det sige at være statsløs? Hvordan er det at være fanget i en krop, der ikke har et hjemland og en geografi? Kunstner Samara Sallam kommer fra Syrien, men går i dag på Det Fynske Kunstakademi.

SØN 26/8 kl. 10-18
Performance på fjorden: DISN
Ved Skyttehushaven - Tirsbæk Strandvej 2, 7100 Vejle

Under en dags performance vil to kunstnerne fordybe sig i Walden, A Game, hvor de i et virtuelt univers genlever Henry Thoreau’s livs- og naturfilosofi under sin bosættelse i skoven Walden.

SØN 26/8  kl. 14-15
Under Vand + rundvisning, Performancekoncert
Starter ved Lystbådehavnen, slutter i Skyttehushaven, 7100 Vejle

Kom med på en gratis guidet tur og se udstillingen Floating Art på fjorden. Vi afslutter turen med performancekoncerten ‘Under vand’ lavet af billedkunstnerne Barbara Amalie Skovmand Thomsen og Marie-Louise Andersson.

SØN 26/8  kl. 16
Under Vand. Performancekoncert
Skyttehushaven, Tirsbæk Strandvej 2, 7100 Vejle

Performancekoncert af kunstnerduoen Barbara Amalie Skovmand Thomsen og Marie-Louise Andersson. Glæd dig til at blive ført gennem et lydlandskab inspireret af vand, drevet af rytme og stemning uden ord og logik.

MAN 27/8 19-20.30
Koncert: Mono Mono
Skyttehushaven, Tirsbæk Strandvej 2, 7100 Vejle

Mono Mono forfører deres publikum når de spiller live, hvor de sender publikum til et drømmeunivers ved at præsentere et dynamisk lydbillede, der er dekoreret med en blanding af elektroniske lyde, beroligende vokaler og hypnotiske saxofoner.

TIRS 28/8 kl. 21
Boblekoncert X Plugout
Skyttehushaven, Tirsbæk Strandvej 2, 7100 Vejle

Med videoprojektion, bevægeligt lys og livemusik vil boblen fremstå som en samlet organisme. Oplev Yekesa og Nurse optræde live inde i boblen alt imens lys og video omfavner artister og boble. Præsenteret af Plugout Festival.

Museum second column

Museum second column information

Floating Art
Vejle Lystbådehavn, Stævnen 53
7100
Vejle

Floating Art 2018

23.06.18 - 02.09.18

Mellem Vejle Lystbådehavn og Skyttehushaven

I sommeren 2018 udstiller Vejle Kunstmuseum ung kunst og arkitektur på Vejle Fjord. Med Floating Art 2018 ønsker vi at gøre fjorden til platform for nye tendenser i samtidskunsten, hvor både kunstens og arkitekturens egenskaber kommer i spil. 

Traditionen tro åbner Floating Art lørdag d. 23. juni med sankthansbål og fælles grill på Vejle Lystbådehavn. Udstillingen kan opleves ganske gratis, hele døgnet i udstillingsperioden.

Den flydende kunstudstilling på Vejle Fjord kommer til at omfatte 11 spændende og underfundige værker, der er skabt specielt til Floating Art 2018 og kommenterer på både lokale og globale temaer.

Læs mere om Floating Art 2018 HER

I hele udstilingsperioden er der guidede ture til søs og til fods, og i Trekantområdets Festuge er der Artzone med spændende performancekunst i Skyttehushaven.

Vejle Kunstmuseum

Kunst skaber dialog mellem mennesker og inde i mennesker. Kunstmuseet kan, med sin unikke samling der taler til både unge og ældre, nye og erfarne kunstinteresserede, spille en rolle i samfundsdebatten og i de besøgendes identitetsskabelse.

Museet er førende indenfor grafik og værker på papir, med en unik samling på omkring 20.000 værker af slagsen. Det er den næststørste samling af grafiske værker i Danmark, og den unikke position skinner igennem på hele museet.

Læs mere om Vejle Kunstmuseum, udstillingerne og praktisk information her.

Adresse:
Flegborg 16-18
7100 Vejle

Åbningstider:
Tirsdag-søndag kl. 11-17
Mandag lukket, dog åbent 2. påskedag og 2. pinsedag

Museet er lukket: 24., 25., 26. og 31/12 samt 1/1