100-års fødselsdag på Randbøldalmuseet

100-års fødselsdag på Randbøldalmuseet

Event Group

Magasinhuset fylder 100 år!

Som den eneste tilbageværende bygning fra den gamle klædefabrik i Randbøldal fejrer magasinhuset fra 1918 i år 100 års fødselsdag!

Bygningen, der i dag rummer Randbøldalmuseet, skal ikke holde fødselsdag alene. Derfor markerer vi jubilæet på sommerens første åbne hverdag med fødselsdagskage og hygge i de skønne omgivelser. Kom og pjask i vandeksperimentariet, der netop er blevet istandsat, og besøg de arbejdende papir- og væveværksteder.

Her er sjov for hele familien – og det er som altid gratis!

100 år er jo ingen alder, og man skal stadig skue fremad. I 2019 vil vi gerne fylde førstesalen i magasinhuset med masser af gode historier fra fabrikkens levetid. Men vi mangler genstande.

Har du en ting i gemmerne med en god fortælling om livet i fabriksbyen Randbøldal? Tag den med og få en snak med museumsinspektøren – måske kan den blive stjernen på førstesalen og bevaret i museets samling for eftertiden. Er tingen stor, skrøbelig eller på anden måde upraktisk at tage med, så medbring blot et billede.

Kom og hold fødselsdag for magasinhuset – det bliver ren råhygge!

HUSK: Randbøldalmuseet har sommeråbent: 1/6-31/8, tirsdag-søndag kl. 10-16.

Event Hours

Dato 

01.06.2018 - 01.06.2018
Fra 15:00 - 17:00

Pris 

Gratis

Museum second column

Museum second column information

Randbøldalmuseet
Dalekildevej 1
7183
Randbøl

Randbøldalmuseet

Randbøldalmuseet er et rigtigt familiemuseum, hvor børn og voksne kan lære om gamle dages produktion af papir og klæde. Og i de udendørs vandeksperimenter kan alle boltre sig i timevis og afprøve vandets kræfter.

Læs mere om Randbøldalmuseet her.

Adresse:
Dalekildevej 1
7183 Randbøl

Åbningstider:
15/3 - 31/5: lørdage, søn- og helligdage kl. 10-16
1/6 - 31/8: tirsdag-søndag kl. 10-16
1/9 - 31/10: lørdag og søndag, kl. 10-16