Åbning af udstillingen Vilde samlinger

Åbning af udstillingen Vilde samlinger

Event Group

Der er samuraikamp, styrkende forfriskninger og måske er vi heldige at få besøg af nogle af figurerne fra Star Wars…

Kom til åbning af særudstillingen VILDE SAMLINGER på Kulturmuseet Spinderihallerne, hvor du kan opleve både nye og gamle samlinger, komme tættere på at forstå trangen, manien og værdien i at samle på ting.

Fra private samlere har vi lånt nogle af deres kæreste ejendele. Kom og se klovne, Star Wars-effekter, dukker, modelhelikoptere og 200 kinderæg-figurer – blandt en masse andre sjove og spændende ting.

Iblandt museets ca. 40.000 genstande har vi fundet nogle af de vildeste samlinger, som privatpersoner har skænket til museet for over 100 år siden. Her kan du se en ægte samuraidragt, et hovedjægerfad fra Fijiøerne samt andre hårrejsende og tankevækkende historiske samlerobjekter.

Den nye særudstilling har spændende ting at kigge på for hele familien, så tag børn og bedsteforældre i hånden og kom ned til den vilde åbning med samuraikamp, Star Wars og lidt godt til ganen.

Vi ses til Vilde samlinger – værdier, manier og samlertrang.

Event Hours

Dato 

22.03.2018 - 22.03.2018
Fra 17:00 - 19:00

Pris 

Gratis

Museum second column

Museum second column information

Kulturmuseet Spinderihallerne
Spinderigade 11
7100
Vejle